onsdag den 30. oktober 2013

Græskarlygter !!

I går hyggede jeg med ungerne, hvor vi lavede græskarlygter.

Det blev hyggelige glade græskar :-)


I morgen skal jeg lave Halloween kage til klassefest i Cecilies klasse på skolen.

Bliver spændende, hvad min kreativitet kan fremtrylle!

fredag den 18. oktober 2013

Hindbærsnitter

Det var ikke kun brød jeg bagte i dag.......

Jeg har også afprøvet Mette Blomsterbergs opskrift på Hindbærsnitter.

Jeg lavede 2 forskellige størrelser. De blev færdige lige tidsnok til at vi kunne inviterer på Hindbærsnitter, da en af Cecilies legekammerater blev afhentet.

En god og hyggelig måde at komme tættere på forældrene i Cecilies klasse :-))


SUCCES

4 forskellige boller ud fra én dej

 
Jeg skulle i dag både bage morgenboller og brød til vores aftensmad. Jeg gad ikke lave 2 forskellige deje, så jeg besluttede at lave én grunddej som jeg så var kreativ med.
I min grunddej er der:
  • 25 g gær
  • 1 liter vand
  • hvedemel
  • grahamsmel
  • ½ dl rapsolie
  • lidt sukker
  • salt
Det hele blev blandet sammen og æltet grundigt på min Kenwood røremaskine indtil jeg havde en blød og let klistret dej. Jeg dryssede dejen med mel og satte det til hævning i 1 times tid.
 

Efter hævning delte jeg dejen i 2 lige store klumper og lavede 4 forskellige resultater.

Den ene klump blev til:
  1. En almindelig bolle
  2. En almindelig bolle penslet med olie og drysset med groft havsalt
Den anden klump æltede jeg nogle hakkede sorte oliven ind i og delte klumpen i 2 og fik følgende 2 slags boller:
  1. En olivenbolle penslet med olie og drysset med groft havsalt
  2. En olivenbolle penslet med olie og drysset med revet cheddar.
4 forskellige boller vi kan hygge os med i weekenden.

De er allerede godkendt af familien :-)


onsdag den 16. oktober 2013

Macarons med lemon curd

Efter flere mislykkede forsøg endte jeg med disse færdiglavede macarons.
Jeg skal helt bestemt øve mig noget mere og måske også afprøve en anden opskrift,  jeg forhåbentlig kan have mere held med.

onsdag den 9. oktober 2013

Hyldebær på flaske


Jeg har været  så heldig at jeg måtte gå på rov hos familie og venner og plukke hyldebær. Jeg har samlet ca. 40 liter hyldebær klaser.

Jeg har haft dem i saftkogeren og er nu klar til at koge hyldebærsaften op.

Jeg har tilsat noget af vores koldpresset æblejuice vi producerede af vores egne æbler for ca. 14 dage siden. Der ud over er der tilsat citron og sukker og til sidst vil jeg blande Atamon i, så jeg sikre en lang holdbarhed.

Det er ca. blandet i forholdet:
- 3 Liter hyldebærsaft
- 1 Liter koldpresset æblejuice
- 1,5 kg sukker
- 2 spsk. citronsaft
- Atamon


Jeg har fået ca. 17 liter færdig saft ud af dette års produktion, som jeg har kommet på ½ liter flasker.

Det er super dejligt, når man kan gemme naturens gaver på flaske til senere brug.

Jeg bruger det primært til at blande i kogt vand og drikker det som en vitaminrig toddy på de kolde vinterdage.

Man kan også vælge at bruge det til suppe med æble eller pærer stykker i, serveret med tvebakker til.

tirsdag den 8. oktober 2013

Hyggelig eftermiddag med ungerne


Jeg hentede børnene tidligt fra skole og børnehave i dag.

Vi tilbragte eftermiddagen med at lave små mini muffins med farverige toppe.
















Det var et hit for børnene :-D